Fortsæt til indhold

Koncert til fordel for kræftramte

Arkiv
Arkiv

Søndag den 8. november holder Kræftens Bekæmpelse i Kolding koncert med Per Nielsen i Brændkjærkirken. Per Nielsen er en sand virtuos på blæserinstrumenter, og til søndagens koncert akkompagneres han af Alexandru Radu på violin og Carl-Ulrik Munk Andersen på keyboard. Trioen har et bredt repertoire fra klassiske satser til populære ørehængere.
Overskuddet fra koncerten går til Kræftens Bekæmpelses lokale arbejde i Kolding.
”Vi er rigtig glade for, at vi for de indsamlede midler har mulighed for en gang om året at arrangere en weekendtur til Sea West i Nymindegab for ti børnefamilier, der er ramt af kræft. Vores erfaring er, at familierne har stor glæde at dette lille pusterum i hverdagen”, fortæller lokalafdelingens formand Palle Ranløv i en pressemeddelelse.
Alle der har lyst til at bakke op om lokalafdelingens arbejde og samtidig vil nyde en fantastisk koncert kan købe billetter hos Liva eller ved indgangen til koncerten for kun kr. 175,-. Koncerten starter kl. 16 og dørene åbnes kl. 15:30.