Opmærksom borger afslørede tyverede
Et hus i Nørregade i Give er tilsyneladende blevet brugt som tyverede. I hvert fald har politiet anholdt otte polakker, der alle havde tilknytning til huset.
I huset og i et par biler var der mange tyvekoster, men hvor meget, og hvor det er stjålet, er endnu uvist.
Det var en årvågen borgen, der hjalp politiet på vej. Borgeren opdagede onsdag aften, at et par biler med polske nummerplader køre rundt i Give. Borgerne fattede mistanke til, at noget ikke helt stemte, og fulgte på afstand efter. Borgeren kunne konstatere, at polakkerne parkerede ved huset i Nørregade, og inden længe begyndte et par mænd at slæbe ting fra huset ud i den ene bil.
Borgeren kontaktede politiet, som hurtigt var fremme og kunne ransage huset.
"Der skal lyde stor ros til borgeren for at være så årvågen. Vi har brug for borgernes hjælp, for vi kan jo ikke holde øje med alt, så det var en stor hjælp for os," siger John Skjødt fra Vejle Lokalpoliti.
De otte polske statsborgere er nu blevet anholdt, deriblandt en kvinde. Der var et to-årigt barn i huset, som myndighederne har passet hen over natten. Hos Vejle Lokalpoliti er man i gang med at danne sig det fulde overblik. Om de otte anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i dag er i skrivende stund uvist.