Åbne Aarhus rykker op ad listen

Lige før sommerferien udkom Dansk Byggeri med den årlige rapport, hvor temperaturen på erhvervsklimaet i de danske kommuner bliver taget.
Aarhus placerer sig præcist i midten med en placering som nummer 49 ud af 98 kommuner, når de 29 parametre, kommunerne er målt på, bliver regnet ud.
Det er 16 pladser højere end sidste år, hvor Aarhus endte på en 65. plads, men trods fremgangen i Aarhus er man hos Dansk Byggeri stadig lidt skuffet over de store byers placeringer i undersøgelsen.
“Det er et kendetegn, at de store byer ikke klarer sig godt i undersøgelsen. De store byer i Danmark er utroligt vigtige for at generere vækst i landet, så det er ærgerligt, når de klarer sig halvdårligt på disse parametre. De hviler lidt på laurbærene og forventer, at væksten kommer af sig selv,” fortæller Morten Kamp Thomsen, som er erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Tre tiltag pynter

Det er især tre tiltag fra Aarhus Kommune, som skyldes den aarhusianske fremgang.
Dansk Byggeri fremhæver, at kommunens udbudspolitik er langsigtet og gennemsigtig, hvilket giver virksomhederne gode muligheder for at byde ind på opgaver.
Derudover har Aarhus Kommune indført dialogmøder med erhvervslivet mindst en gang om året, hvor parterne kan få hinanden i tale.
Kommunen har også slækket på sine arbejdsgarantier siden sidste år, hvor grænsen er gået fra 100.000 kroner til en million kroner.
Arbejdsgarantien går ud på, at kommunen sikrer sig juridisk og økonomisk, når den er bygherre ved at leverandøren skal lægge ud for byggeriet.
Ved at flytte grænsen bliver det nemmere for de mindre firmaer at byde ind på opgaver i en tid, hvor garantistillelse kan være svær at opnå.
Sikkerheden bliver så større ved de store opgaver.

Plads til forbedringer

Aarhus har rykket sig lidt tilbage på konkurrenceudsættelse, det vil sige at sætte opgaver i udbud, men mindre end landsgennemsnittet. Og der er stadig en opadgående tendens til at udbyde opgaver, hvis man kigger på Aarhus Kommune på lang sigt.
Nogle af de parametre, som trækker ned i Aarhus Kommune, er gebyrer for erhvervsaffald og sagsbehandlingstid i byggesager.
Aarhus er en af dyreste kommuner i landet, når det gælder om at komme af med sit erhvervsaffald, og det er ufleksibelt for virksomheder fra andre kommuner at komme af med deres affald, når de udfører opgaver i byen.
Når det angår sagsbehandlingstiden i byggesager, ligger Aarhus på en 94. plads.

Lange sagsbehandlinger

En del af forklaringen kan dog være, at der ofte kommer flere klager og høringssvar i en by af Aarhus' størrelse.
Dog har Aarhus Kommune som målsætning, at boligbyggeri skal have en sagsbehandlingstid på 15 dage og erhvervsbyggeri på 45 dage.
Som det ser ud nu, er sagsbehandlingstiden på et boligbyggeri i etager dog på 149 dage, så der er et stykke vej til kommunens egen målsætning.
Derudover har der været en del klager over en bureaukratisk sagsbehandling, hvor sagsbehandlingen strander på grund af et manglende dokument, hvor bygherre ikke er blevet informeret.

Ris og ros til Aarhus

Morten Kamp Thomsen roser byen for de tiltag, som kommunen har taget, og som har sendt byen 16 pladser op ad listen, men samtidigt mener han, at byen kunne gøre meget mere for erhvervslivet.
“Aarhus har en midterplacering i undersøgelsen, men Aarhus Kommune har potentiale til mere. Byens størrelse serverer nogle fordele helt automatisk, men hvad havde man kunne få ud af at gøre sig endnu mere attraktiv, indløse potentiale og gøre vilkårene bedre?,” spørger han og fortsætter:
“Byen kan ikke leve af kultur og attraktioner, der skal også være jobs. Aarhus kan nemt komme til at miste borgere til omegnskommuner, hvor man kan bo og arbejde og så bruge Aarhus i fritiden.”

Borgmesteren i dialog

Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), advarer mod at tage undersøgelserne for pålydende.
“Der bliver lavet rigtig mange af disse undersøgelser, og nogle er mere brugbare end andre. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvordan kommunerne reelt set varetager opgaverne. Men det er da glædeligt, at vi har rykket os i en positiv retning,” fortæller Jacob Bundsgaard og slutter:
“Men undersøgelsen er en anledning til at komme i dialog med byggeriet og erhvervslivet for at se, hvordan vi kan skærpe samarbejdet. Vi har også sat et skarpt fokus på vores byggesagsbehandling, for der har vi en opgave i forhold til at komme i bund med sagsbehandlingstiden. Tempoet skal simpelthen op, og det bevæger vi os i retning af.”