Vi vil ikke udtale os om AFiK
Natalie Stratigos
Trefor udsender regninger på vegne af AFiK. Det bekræfter PR-konsulent hos Trefor, Claus Blem Jensen.
Lokalavisen ville gerne have spurgt Trefor om, hvor ofte man er i kontakt med utilfredse AFiK-kunder, der vil have hjælp til at annullere deres regninger. Det ønsker Trefor ikke at svare på.
“Vi har et rigtig godt samarbejde med AFiK, hvor både AFiK og Trefor optræder professionelt, og samarbejdet er til stor glæde og gavn for begge parter. Trefor udtaler sig ikke specifikt om nogen af vores samarbejdsaftaler og altså derfor heller ikke yderligere om denne,” svarer Claus Blem Jensen i en mail til Lokalavisen.