Fortsæt til indhold

Ejby SFO og Klub bagte for en god sag

Arkiv
Arkiv

SAMARBEJDE: Ejby SFO og Klub deltog i uge 40 og 41 i "Bag For En Sag". Det er Børnenes Vilkår og Børnetelefonen som for 10. år i træk afvikler "Bag For En Sag".
Ejby SFO og Klub valgte at samle hele institutionen - 0. til 7. klasse - alle 14 dage hvor projektet "Bag For En Sag" blev afviklet. Der var re forskellige arbejdsgrupper, som børnene kunne vælge i mellem.
Den første gruppe stod for alt bagværk i løbet af alle 14 dage. Der blev bagt pizzasnegle, pølsehorn, boller, æblekage, bolcher m.m.
Den anden gruppe, var pressegruppen, som stod for alt markedsføring før, under og efter. Der blev produceret plancher, taget billeder og leget journalister. Den sidste gruppe var butiksgruppen, som sørgede for at alt salg gennem hele ugen.
- Deltagelsen i "Bag For En Sag", har været med til at øge forståelsen hos børnene, i vigtigheden af hjælpe andre som har det svært. Børnene samarbejdede på tværs af alder under projektet, og det har været med til at styrke de sociale kompetencer børnene imellem, oplyser SFO-leder Christina Pihl fra Ejby SFO og Klub.
- Vi har været utrolig glade for at deltage i projektet. Det har været med til at styrke fællesskabet i hele institutionen – både børn og voksne imellem. Vi ønsker at inspirere vores børn til at hjælpe andre børn som har det svært, og det er jeg sikker på at vi har formået med deltagelsen i projektet. Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi tilmelder institutionen igen. siger Christina Pihl.
Ejby SFO og Klub solgte for over kr. 6.400 i løbet af de 14 dage. Alle pengene går ubeskåret til Børnenes Vilkår og Børnetelefonen.
pm

(Privatfoto).