GULDBRYLLUP
Arkiv
På fredag den 6. november kan Inge og Bent Jørgensen, Rosenhøj 3, st/tv. fejre guldbryllup. Ægteparret var nogle af de første indflyttere i Rosenhøj i 1965, hvor Bent Jørgensen, der i bornholmer-ungdommen havde været sømand, påtog sig opgaven som første gårdmand. Senere var han i en årrække renovationsmedarbejder hos KGR. Inge Jørgensen, der har en uddannelse indenfor portofølgemageri (lædervareforarbejdning), var senere i mere end 25 år rengøringsassistent på Sønderkærskolen.