750 spillere med i Randers
Klubber fra det meste af Jylland med i Fortunas cup
125 hold, 750 spillere og mindst lige så mange tilskuere havde sat kursen mod Randers, da pigefodboldklubben Fortuna Randers for fjerde år i træk startede indefodbolden op ved at afvikle årets første stævne Fortuna Sydbank Cup, der er spillet over to weekender. Stævnet blev afviklet både i Randershallen og i Langåhallen.
Stævnet er blevet et af de helt store i indefodbold. Mange lokale klubber, men også klubber fra det meste af Jylland deltog.
I U6 og U7 drenge er der ingen resultatformidling.
Stævnet bød på vindere fra Vejle, Aalborg, Billund og Ikast.
Turneringen omfattede ikke udelukkende rene klubhold, idet der deltog flere sammensatte hold.
Vinderne i turneringen var:
U8 drenge: HOG Hinnerup
U9 drenge: Primadrengene fra Vejle
U10/11 drenge: SIF Assentoft
U13/14/15 drenge: FC Zulu fra Aalborg
Senior herrer: IF Århus
U10 piger: ASA
U11 piger: Lystrup
U12/13 piger: De blandede bolcher fra Billund
U14/15 piger B: Team 10 fra Ikast
U14/15 piger A: AaB
U17 piger: Fortuna Randers
Senior piger: Team Tove fra Aalborg