Fortsæt til indhold

Har du fået mail fra Google?

Arkiv
Af Steffen Damborg, digital direktør

Gennem længere tid har Google signaleret at mobile websites er ekstremt vigtige for brugeroplevelsen. I takt med at stadig flere brugere besøger websites fra mobiltelefoner, så øges vigtigheden af, at din hjemmeside er optimeret til visning på mobiltelefoner. Nu bliver det alvor. Fra den 21. april 2015 ændrer Google på spillereglerne for, hvem der topper resultatsiderne hos verdens største søgemaskine. I fremtiden vil virksomheder, der ikke har mobilsites, blive straffet af Google. Det betyder, at disse virksomheder ryger længere ned af søgeresultatsiderne. Samtidig får virksomheder med mobilsites en højere rangering.

Brugeroplevelsen får større betydning

Google rangerer websites i forhold til, hvor relevante de er for en søgning. Relevans har indtil nu primært været bestemt af sidens indhold. Nu øger Google fokus på selve brugeroplevelsen. Logikken er: selvom et website har relevant indhold, så kan det godt være mindre relevant for brugeren, hvis hun ikke kan læse indholdet på den skærm hun bruger. Det er svært at være uenig i denne tankegang. Konsekvensen bliver, at Google ”belønner” de mobiltilpassede hjemmesider. Og det får stor betydning for, hvem Google i fremtiden leder den gratis søgetrafik hen til.

Det er meget vigtigt, hvor man står i søgeresultatet. En lang række undersøgelser viser samstemmende, at de tre øverste søgeresultater får 95% af trafikken på en specifik søgning. Er man først vist på side to i søgeresultatet, så får man så godt som ingen gratis besøg fra Google overhovedet.
Du kan selv teste, hvordan din virksomhed opfattes af Google og læse mere om, hvad der kræves af et mobiloptimeret website: https://www.google.com/webmasters/tools/mobile-friendl

Sådan skal resultatet af din mobiltest se ud. Test selv på https://www.google.com/webmasters/tools/mobile-friendly