Trænere er gamle holdkammerater
Ligaens to eneste kvindelige trænere mødes i Aabenraa - og de er gamle holdkammerater
Mikkel Hansen
Det er ikke kun på banen, at der er kvinder, når SønderjyskE og FC Midtjylland tørner sammen i aften, onsdag, i Aabenraa.
Også på trænerbænken er der feminint islæt.
I denne kamp står ligaens to eneste kvindelige trænere, SønderjyskE's Olivera Kecman og FC Midtjyllands Helle Thomsen, nemlig over for hinanden.
Og de to kender faktisk hinanden godt.
"Vi kender hinanden fra vores tid som spillere i Frederikshavn, hvor hun var min anfører. Det bliver sjovt at møde ligaens eneste anden kvindelige træner. Vi ligner hinanden meget med hensyn til temperament og vores måde at arbejde på," siger Olivera Kecman.