84-årig mand dræbt i Sønderborg
Ældre mand blev dræbt, da han ville krydse Grundtvigs Allé i Sønderborg
Mikkel Hansen
En 84-årig mand fra Sønderborg mistede i går livet efter en trafikulykke.
Ulykken skete kort før kl. 17.00 i går aftes på Grundtvigs Allé i Sønderborg.
Den 84-årige mand var i færd med at krydse vejen i fodgængerfeltet, da han blev påkørt af en personbil, ført en af en 79-årig mand fra Sønderborg, oplyser Sønderborg Politi.
Den 84-årige mand blev kørt på sygehuset, og han blev senere overført til sygehuset i Odense, da hans tilstand var kritisk.
Det lykkedes dog ikke at redde mandens liv. Klokken 22.45 blev han erklæret død.
Den 79-årige mand er endnu ikke blevet sigtet, men politiet forventer det vil ske i den nærmeste fremtid.