Fortsæt til indhold

Et bevis på stor kransekagekunst

Arkiv
Jørgen Flindt

Vanilla i Vejle vandt for nylig en 2. plads, da der var DM i kransekage.
Og sølvmedaljen kan nu ses i butikken i Tønnesgade. For Frans Byø fra Odense Marcipan overrakte det fysiske bevis på sejren, da han og Poul Gunner Sørensen fra Danske bager- og kondimestre var i Vejle for at overrække beviset til konditor Gabriel Ahlgren, der er manden bag kransekagerne.
Kransekagerne er sorte og lavet med tyve procent mindre sukker end normalt, og den sorte farve skabes af sesam.
“Vores kunder har taget rigtigt godt i mod dem. Der er mange, som kommer tilbage for købe flere, så det er vi selvfølgelig glade for,” siger Gabriel.
Også PA Brød og Brød & Co var repræsenteret ved DM, hvor der i alt var syv kategorier. Brød og Co fik en bronze i kategorien Specialbrød.
“Vejle har været rigtigt flot repræsenteret, og det skal vejlenserne være stolte af, for ud over gode håndværksevner kræver det stor dedikation og vilje for at nå så langt, som til finalen,” siger Poul Gunner Sørensen.
LÆS OGSÅ: P. A. Andersen genåbner på årsdag