Folkeskolerne inviterer til skolestartsmøder
Forud for indskrivningen holder skolerne åbent hus og skolestartsarrangementer. Hvis dit barn er født i 2009 eller 2010, skal du snart skrive det op til skolestarten i august 2016. Det er obligatorisk for alle børn at starte deres skolegang i 0. klasse. Du skal selv skrive dit barn op til skolestart fra mandag den 30. november til og med søndag den 6. december. Du tilmelder dit barn på hvidovre.dk/skolestart ved hjælp af dit NemID. Du har samtidig mulighed for at tilmelde dit barn til SFO. Hvis du tilmelder dit barn til SFO, godkender du samtidig, at du udmelder dit barn af børnehaven pr. 30. april 2016.
Særligt omkring skoledistrikter
Børn og Velfærd skal gøre opmærksom på, at kommunen i henhold til Folkeskolelovens §36 har mulighed for at gennemføre justeringer af en skoles distrikt i perioden mellem indskrivningsfristens afslutning og skoleårets begyndelse under hensyntagen til antallet af elever i de kommende nye 0. klasser. Skolerne afholder i denne uge og i næste uge arrangementer i forbindelse med indskrivningen - se mere på skolens egen hjemmeside.