Fortsæt til indhold

Tre bilister standset - påvirket af cannabis

Arkiv
Arkiv

FAXE/RØNNEDE: Sydsjællands Politi standsede og anholdte i går onsdag, tre bilister i Rønnede - alle bilister viste sig at være påvirket af cannabis.
Kl. 15.05 standsede politiet en 24-årig mand fra Faxe på Gl. Næstvedvej i Rønnede. En narkometertest viste, at den 24-årige var påvirket af cannabis, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Kl.17.09 kom turen til en bil på Rønnedevej i Faxe. Føreren var en 41-årig mand fra Faxe, som ikke havde spændt sikkerhedsselen. Det viste sig, at han ikke havde noget kørekort, og en narkometertest gav udslag for cannabis. Derfor blev den 41-årige anholdt og sigtet for at køre uden sele, for kørsel uden førerret og for kørsel påvirket tilstand.
En 23-årig mand uden fast bopæl blev kl. 18.10 standset af politiet på Rønnedevej i Faxe. En narkometertest afslørede, at den 23-årige var påvirket af cannabis, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
pm