Fortsæt til indhold

Klar til skøn Country-fest...

På fredag den 6. november bliver der fuld fart på i Lille Friheden med bl.a. country-musikkens firstlady Tamra Rosanes

Arkiv
Arkiv

På fredag den 6. november foregår det i Hvidovre. Her sætter de alle sejl til når clubben inviterer til et flot countryarrangement i aktivitetshuset Lille Friheden med genrens absolutte topnavn og firstlady herhjemme, Tamra Rosanes. Der kommer også en række andre kendte navne, bl.a. J.D. Haring & Miss Gitte, ligesom farmand Alf Degnebolig også kommer på scenen. Det foregår fra kl. 18.00 til 23.00, og da der kun er plads til ca. 200 deltagere, må tilmelding og betaling ske forud via cmca.dk - eller tlf. 40 30 22 37 - 40 85 22 37. Der er for så vidt gratis adgang, idet man betaler de 199,- kr. for en rigtig god buffet m.v. - Ofte laver vi vore arrangementer med medbragt mad, hvilket også er hyggeligt. Men dennegang prøver vi med en buffet, så det bliver en rigtig hyggeaften for både manden, fruen og børnene, fortæller Marianne Degnebolig. - Det er vores håb at der kommer flere medlemmer hver gang, da vi jo helst ikke vil lukke clubben. Men det er svært at få det til at hænge sammen, da band og solister ikke er billige. Til gengæld spiller min mand Alf gratis, og andre hjælper også til, så vi fortsætter så længe folk er glade for at komme.