Fortsæt til indhold

Kom sikkert hjem fra en god julefrokost

Arkiv
Arkiv

TRAFIK: Som tidligere år, giver Østbanen alle mulighed for at komme godt og sikkert hjem fra en god julefrokost i december måned.
Natten efter fredagene 4., 11. og 18. december kører Østbanens med ekstratog på strækningerne mellem Køge-Faxe Ladeplads og Køge-Rødvig.
Man kan se køreplanerne for julefrokostkørslerne bl.a. på www.lokaltog.dk og på www.rejseplanen.dk.
De fleste af Østbanens julefrokosttog har forbindelse med DSB i Køge. Østbanens julefrokosttog har endvidere forbindelse med nogle af ekstrabusserne i R-nettet i Region Sjælland.
Efter en glad aften rejser man hjem for "normal takst". Rejser man med Rejsekort, skal man selvfølgelig huske at checke ind inden rejsen begynder.
Har man ikke Rejsekort eller en anden form for pendlerkort/ungdomskort, køber man en mobil-/SMS-billet til 1415 på mobiltelefonen, via DOTs hjemmeside www.dinoffentligetransport.dk eller en kontantbillet i billetautomaten på stationen, oplyser Lokaltog.
pm