Fortsæt til indhold

Hvidovres volleyherrer var bedst da de fulgte oplægget

Lyngby/Gladsaxes unge spillere fik ørerne i maskinen men ikke uden at drille lidt

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Første sæt gik nu ikke lige som planlagt, kommenterede træner Martin Olesen efterfølgende. - Jeg vil sige det sådan, at når vi fulgte det taktiske oplæg, virkede det hele fint, men når vi gik bort fra planen, gik det galt. De unge spillere fra Lyngby/Gladsaxe vandt første sæt, hvorefter vi lige måtte minde hinanden på, hvad oplægget og planen egentlig var. Jeg skiftede et par spillere, og så blev planen ellers sat i værk. Det betød, at vi vandt de tre næste sæt og dermed kampen 3-1. Det blev lidt tæt i fjerde sæt, men tre gode point til kontoen... - Jeg synes især, vi var gode til at sætte vores angreb ind de rigtige steder. Når vi angreb massivt over midten, havde Lyngby/Gladsaxe ikke den nødvendige fysik til at modstå os. Samtidig fik vi placeret vores blokadespil de rigtige steder. Når alle holder det aftalte oplæg, fungerer vores spil rigtig godt... - På lørdag kommer vi på en voldsom svær opgave ude mod Gentofte. Det er de forventede mestre vi skal møde, og her er der ikke råd til at give sæt væk eller ikke holde os til planerne....