VækstStedet og Savværket inviterer til fernisering
VækstStedet og Savværket er aktivitets- og væresteder indenfor psykiatri og misbrug i Kolding Kommune.
I morgen tirsdag den 3. november 2015 klokken 14.30, holder de fernisering af deres udstilling, hvor der fortælles historier i ord og billeder.
Socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen holder åbningstalen og klipper den røde snor. Der vil blive serveret kaffe og kage. Udstillingen kan ses helt frem til den 26. november.
Med udstillingen håber VækstStedet og Savværket, at kunne bidrage og opfordre til at fortælle historier! Når man skal fortælle – er det vigtigt at have nysgerrige og interesserede lyttere. Så i november måned, gennem udstillingen, fortæller mange forskellige mennesker fra VækstStedet og Savværket deres historie, om en dagligdag, hvor tingene umiddelbart ”bare går sin gang”. Men hvor betydningen, måske, er en anden end den vi troede!
Derfor håber VækstStedet og Savværket, at kunne give et billede af, hvilken mangfoldighed af historier og identiteter og potentialer de bevæger sig i - og sammen med - i dagligdagen!