Kommunen sagde stop men Sigrid fortsatte...

Sigrid har været godt omkring i det danske rige. Barndomshjemmet lå i landsbyen Vester Egede på Sydsjælland. Under besættelsen var hun pige i huset i Lyngby, og efter et højskoleophold, uddannede hun sig til sygeplejerske i Hillerød og arbejde i en periode i Køge og på Augustenborg på Als. I 1953 blev Sigrid gift med Kjartan og de slog sig først ned i Aalborg, hvor familien voksede med tre børn, og siden i Søborg. I 1960 gik turen til Færøerne, hvor det fjerde og sidste barn kom til verden. I 1965 vendte familien tilbage til Danmark og slog sig endeligt ned på Solagervej i Hvidovre. Det blev dog også til et par ture til Grønland, hvor både Sigrid og Kjartan arbejdede i kortere perioder. I Hvidovre arbejdede Sigrid først på det tidligere alderdomshjem på Gl. Køge Landevej. Hun fortsatte på det nystartede Hvidovre Hospital og sluttede sit arbejdsliv på det ligeledes nystartede plejehjem Strandmarkshave. Strandmarkshave ville gerne have beholdt Sigrid, men da hun fyldte 70 år, sagde kommunen stop og Sigrid gik på pension. Det blev starten på en omfattende indsats inden for det frivillige arbejde. Sigrid var især aktiv inden for ældrearbejdet, hvor hun bl.a. var besøgsven for demente og medhjælper på rejser for ældre. Hun var desuden samtaleven for mennesker af anden etnisk herkomst. Sigrid sprang endda ind på de skrå brædder med teatergruppen “De syv Livsstykker”. Undervejs er familien vokset med tre børnebørn og tre oldebørn. Sigrid har haft den store sorg, at miste sin mand og to af sine børn. Sigrids hjem har altid været åbent for familie, venner og naboer. Flere unge mennesker har logeret på Solagervej og vejens børn er ofte kommet på besøg. På sin egen varme og stilfærdige måde, er Sigrid altid blevet værdifuld i de sammenhænge, som hun er indgået i. De seneste tre år har Sigrid boet på det gode plejehjem Søvangsgården, Søvangsvej 19-23, bolig 103. Her er der på dagen åbent hus fra kl. 15.00 til 17.00.