Fortsæt til indhold

Har du hørt at...

Arkiv
Arkiv

...Mandag den 9. november kl. 19.30 åbnes dørene i Jerne Kirke til en såkaldt autografkoncert, hvor komponisten og den optrædende er én og samme person? Der er gratis adgang til koncerten.
...EfB Elite A/S i 3. kvartal 2015, som forventet, har realiseret et mindre underskud? Selskabets økonomiske forventninger til 2015 er forsat et positivt resultat før skat på 1-4 mio. kr. som tidligere udmeldt.
...Der var linet op til ålegilde og sjove indfald, da brugere og medlemmer af ETACs venner forleden hyggede sig på Restaurant Parken? Godt 50 deltog i arrangementet.
...Rybners Tekniske Gymnasium løber med en 1. plads blandt landets tekniske gymnasier for at være bedst til at løfte eleverne rent fagligt? Det er efter, at der er taget højde for den enkelte elevgruppes karakter fra folkeskolen samt forældrenes uddannelse og nuværende jobsituation.
...Naturvejleder på Fanø, Marco Brodde, har fået sine akvareller og tegninger fra Vadehavet optaget på meget anderkendte The Society of Wildlife Artists store udstilling i London?
...Rejsebureauet MyPlanet kommer til Esbjerg med deres populære rejseforedrag om ferie i autocamper i Canada og USA? Så går du med den slags drømme i maven for din familie og dig, skal der sættes kryds i kalenderen mandag den 9. november, hvor det gratis foredrag finder sted på Hovedbiblioteket i Esbjerg. Tilmelding er påkrævet på www.myplanet.dk.
...Onsdag i denne uge var Operation Dagsværk dag? 20.000 gymnasieelever solgte deres arbejdskraft til fordel for SOS Børnebyernes projekter i Somaliland. KFUM i Esbjerg havde blandt andre hyret hele otte gymnasieelever til malerarbejde.
...Hulmose Stilladser A/S fra Esbjerg er kåret som Børsen Gazelle 2015? Prisen gives til danske virksomheder, der er gode til vækst. Hulmose Stilladser A/S startede op i Esbjerg i 1982, hvor man agerede depot for den tyske stilladsproducent Hünnebeck. Men efter ti år købte det vestjyske firma sig ud af aftalen med den tyske producent og har siden udlejet og monteret stilladser.