Der står 12 heste i min have
Kvinde på Nordals måtte lege cowboy og indfange løse heste i haven
Mikkel Hansen
Politiet fik søndag en anmeldelse fra en kvinde, hvis have havde fået besøg af et større antal heste.
I alt 12 heste befandt sig i haven på Brandshøjevej i Nordborg, og kvinden kunne desuden fortælle politiet, at yderligere 10 heste var på vej op mod Oksbølvej.
Hun havde forgæves forsøgt at kontakte ejeren af hestene, derfor ville hun og tre andre ville forsøge at indfange dem. En time senere var alle hestene indfanget og retur i deres indhegning, oplyser Sønderborg Politi.