Nu starter Mariehavefestivalen
Årets musikfest i Ansager foregår i denne weekend
Arkiv
I dagene 4., 5. og 6. september bydes der endnu engang velkommen til Mariefestival i Ansager.
Programmet er som tidligere kæmpestort, og 500 musikere og sangere vil i festivaldagene kunne opleves for fuld udblæsning ved 200 koncerter på små 20 scener fordelt over hele Ansager by.
Selve festivalen begynder i år med Streetparade fra Mariehaven fredag kl. 15.30. Her vil musikere og festivalgæster i samlet flok bevæge sig mod byens torv til ægte New Orleans-toner anført af Brass Flavours feat. Matt Perrine samt Vesterhavsgarden. På torvet finder den officielle åbning sted kl. 16.00, mens Mariefestival 2015 slutter søndag i kl. 14.00 - 16.00 med koncerten Mariefestival Allstars 2015.