Fortsæt til indhold

Vejen banet for kæmpe butikker

Arkiv
Louise Ritter

Ikea i Esbjerg eller ej? Der har længe været rygter om, at den svenske møbelgigant skulle være på vej til Esbjerg - der er endda oprettet en Facebookgruppe, der ligefrem kræver Ikea til byen.
Om det ender sådan eller ej, giver denne artikel ikke svar på, men sikkert er det, at vejen snart er banet for enten Ikea eller andre forretningsdrivende med krav om albuerum og masser af kvadratmeter at brede sig på. Nu har byrådet nikket endeligt ja til den lokalplansændring, der muliggør byggeriet af to markante og store forretninger i Esbjergs nordlige del i det område, hvor Bilka, Biltema og Harald Nyborg allerede har slået sig ned.
Ændringerne til lokalplanen har været i høring uden indsigelser til følge, og derfor åbnes der nu for, at der kan bygges yderligere to forretninger i området: En på 5.000-8.000 m2 og en på 15.000-40.000 m2.