Ny direktør til Kjæhr og Trillingsgaard
Arkiv
Entreprenørvirksomheden Kjæhr & Trillingsgaard med hovedsæde i Kolding styrker sig nu yderligere til at fortsætte væksten efter et flot 2014-regnskab, der næsten firedobler resultat før skat. Projektchef Mogens Espensen er med virkning fra 1. september udnævnt til ny adm. direktør efter Christian Trillingsgaard, der fremover vil arbejde som udviklingsdirektør for hele koncernen.
Christian Trillingsgaard kan dermed fokusere på en ny og mere aktiv strategi for ejendoms- og investeringsdelen i Kjæhr & Trillingsgaard's moder- og søsterselskaber og samtidig bidrage til yderligere udvikling af entreprenørforretningen på de overordnede linjer og netværksdelen.