Fortsæt til indhold

Børn lærer om Hvide Busser

250 børn fra grænseegnens skoler var forleden på besøg i Frøslevlejren

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Historien blev gjort levende for de 250 skolebørn fra grænseegnens skoler, der forleden gæstede Frøslevlejren. Besøget markerede startskuddet på deres deltagelse i et projekt om De Hvide Busser, hvoraf en af busserne normalt - når den ikke er udlånt til Nationalmuseet - står i Frøslevlejren.
“Meningen med besøget er, at eleverne skal suge til sig og få et indtryk af lejren,” forklarer René Chrestensen, der er historielærer på Lyreskovskolen, der har omkring 80 elever med i projektet.
“Jeg synes, det er en fin måde for dem at lære, at vores lokalhistorie er en del af nationalhistorien. Og jeg er sikker på, at det bliver en stor oplevelse for dem at komme på Nationalmuseet og se udstillingen om busserne. Det er en meget anderledes og interaktiv udstilling,” forklarer René Chrestensen.
Alle elever, der deltager i projektet, tager til København 9. december for at se udstillingen om De Hvide Busser.