Fortsæt til indhold

Ung kvinde kolliderede med træ

19-årig kvinde mistede herredømmet over sin bil på Knoldeflodvej

Arkiv
Louise Ritter

En 19-årig ung kvinde kom tirsdag galt af sted på Knoldeflodvej i Varde. Af ukendte årsager mistede hun herredømmet over sin bil, så den røg i rabatten, hvorefter den fortsatte gennem et buskads, inden den ramte et træ.
Bilen er totalskadet, mens den unge kvinde slap meget heldigt fra solouheldet med kun lettere skrammer uheldets alvorlighed taget i betragtning.