Fortsæt til indhold

Damekor på tværs af grænsen

Arkiv
Arkiv

Alskoret Sønderborg og Kieler Sing Akademie giver koncert i Riddersalen på Sønderborg Slot søndag den 1. november kl. 14.30.
De to damekor mødte hinanden ved et større grænseoverskridende korprojekt for to år siden. Den 1. november arbejder de sammen om formiddagen for at kunne optræde med både fælles og egne sange om eftermiddagen.
Repertoiret spænder vidt - fra nyere og ældre klassisk kormusik over poprock-klassikere og gospel til viser og sange.
Kieler Sing Akademie har 20 sangere og ledes af Laida Zech. Alskoret Sønderborg er et damekor med 32 sangere, som ledes af Berit Falster-Hansen.

Amatørkulturkommune

I Sønderborg Kommune, Danmarks bedste amatørkulturkommune 2015, er der mange unikke faciliteter for kulturoplevelser. Ét af stederne er Sønderborg Slot med den smukke riddersal, som er valgt til koncerten.
Adgang til koncerten er gratis, når man har købt billet til Museet på Sønderborg Slot. Foruden koncerten kan man opleve de faste udstillinger og den spændende særudstillingen Breaking News - Pressebilleder fra 1864.