Erhvervslivet inviteres til morgendialogmøde
ERHVERVSLIV: Solrød Kommune inviterer, i samarbejde med Væksthus Sjælland, det lokale erhvervsliv til et spændende morgendialogmøde om Vækst og Iværksætteri.
Det sker tirsdag den 24. november kl. 07.30-10-00 i Jersie Forsamlingshus. Nordre Byvej 4 i Solrød Strand.
Mads Váczy Kragh, direktør for Væksthus Sjælland, er medforfatter til den aktuelle bog ”Iværksættersamfundet – Vækst gennem innovation og virkelyst”.
Få del i hans erfaringer med, hvad der skaber innovative iværksættervirksomheder, og hvilke kompetencer og styrker, man som iværksætter og ejerleder skal have for at få succes.
Hør også koncerndirektør i Region Sjælland, Per Bennetsen, fortælle om de store visioner og muligheder for erhvervslivet i det tværkommunale erhvervspolitiske partnerskab ”Greater Copenhagen”.
Tilmelding skal ske senest den 20. november på www.erhvervscentret.greve.dk under menupunktet “Tilmeld arrangement”.
Arrangementet er gratis.
pm