Fortsæt til indhold

Plejehjemsbeboere på cykeltur

Arkiv
Arkiv

Forleden var der stor ståhej på Bovrup Plejehjem.
Beboerne var inviteret til at mødes ved hovedindgangen til plejehjemmet, hvor medlemmer af plejehjemmets vennekreds stod klar med en overraskelse til beboerne.
Da alle var på plads, kom cykelhandler Jørgen Iversen kørende med en helt ny speciel cykel til kørestole. Cyklen skal bruges til at kørestolsbrugere fra plejehjemmet kan komme på en frisk cykeltur.
Cyklen er indkøbt med støtte fra blandt andet Danfoss og Sydbank.
“For plejehjemmet betyder det rigtig meget, at vi kan tilbyde vore beboere samt pårørende, den mulighed at kunne få lov til at cykle en tur sammen. Bovrup Plejehjem har i forvejen to el-cykler, hvor bruger og hjælper sidder ved siden af hinanden og træder i pedalerne,” lyder det fra Driftsleder Kamma Hansen.