Fortsæt til indhold

Kunstneren bag KØS’ forplads præmieres med fornem pris

Arkiv
Arkiv

PRIS: Billedkunstner Ann Lislegaard, som er kunstneren bag KØS' forplads De 111 hvide plateauer, har netop modtaget Direktør Einar Hansen og hustru fru Vera Hansens prestigefulde kunstpris 2015.
Billedkunstner og professor Ann Lislegaard, der har skabt KØS' forplads
De 111 hvide plateauer har modtaget den fornemme pris Direktør Einar Hansen og hustru fru Vera Hansens Kunst-, Design- og Arkitekturpris 2015 i kategorien kunst for sit mangeårige arbejde.
Med den prestigefulde pris følger 150.000 danske kr. Prisen blev overrakt ved en højtidelighed i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab den 17. november 2015, hvor også direktør for KØS Christine Buhl Andersen var til stede blandt gæsterne.

Det performative rum på KØS’ forplads

Ved prisoverrækkelsen afholdt Ann Lislegaard et foredrag om sit arbejde og præsenterede i den forbindelse De 111 hvide plateauer og viste bl.a. billeder fra de mange aktiviteter på pladsen.
Forpladsen blev realiseret i 2014 med 7,5 mio. kr. fra Annie & Otto Johs. Detlefs' Fonde, og udgør i dag et levende og performativt rum, der indbyder til leg og aktivitet – pladsen benyttes af unge skatere og parkourløbere såvel som til udstilling af værker, modeopvisning, koncerter og danseshows.
pm