Fortsæt til indhold

Avedøre sluttede godt af

Med en forholdsvis sikker sejr over Skjold fik Avedøre skabt luft til nedrykningsstregen

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Jeg er meget tilfreds med den måde, vi fik afviklet kampen mod Skjold, lød det fra Avedøres træner; Jan Christensen. - For første gang lykkedes det os at presse en modstander over hele banen, og vi kom frem til rigtig mange chancer. Skal der dryppes lidt malurt i bægeret, er det fordi, vi ikke får scoret de mål, chancerne var til. Generelt set havde vi styr på Skjold i 80 minutter, hvor vi fik scoret to mål, inden de fik reduceret til 1-2. Herefer kom der godt nok panik på, inden Simon Duer cementerede sejren... - Kampens klart bedste spiller; Mohamed Mojab bragte os i front, da han fik en perfekt aflevering fra Christian Thorup. Mohamed tæmmede bolden og tog den med i en og samme bevægelse og bankede bolden op i nettaget. Et meget flot mål. Målet til 2-0 var ligeså fint. Her var det Magnus Romme, der fik erobret en løs bold, som han sendte til Mohamed Mojab, der fandt en fremadstormende Thomas Petersen, der sikkert omsatte chancen. Mohamed Mojab spillede en meget fin kamp for Avedøre og blev efterfølgende kåret til “Man of the Match”... - Ti minutter før tid opstod der en misforståelse. Vores bageste kæde var på vej frem, og så fik vi åbnet det hele, og det blev straffet. Simon Duer fik de sidste 20 minutter. Kort før tid smaskede han bolden op i modsatte krog og fik dermed afgjort kampen... - Nu går vi på ferie med en god fornemmelse og lidt afstand til bunden. Vi tillader os at kigge op ad, og det er ikke noget trænerstaben siger alene, men et synspunkt spillerne også deler...