Fortsæt til indhold

29 bilister får "hilsen" fra politiet

Arkiv
Arkiv

HASTIGHEDSMÅLING: En af politiets ATK-biler indledte tirsdag formiddag kl. 09.30 en hastighedsmåling på Køge Bugt Motorvejen i sydgående retning på strækningen lige nord for Ølby-afkørslen - ud for transportcentret.
Målingen blev afsluttet kl. ca. 13.30, og resultatet blev at ca. 10.000 bilister var blevet kontrolleret, og 29 kørte hurtigere end de tilladte 80 km/t på strækningen på grund af vejarbejde.
Den hurtigste bilist blev målt til at køre 102 km/t.
Alle for hurtigt kørende bilister kan nu se frem til en "hilsen" fra politiet sendt til bilejeren i form af en forhøjet bøde, da forseelsen blev begået på en strækning med vejarbejde.
Politiet er særdeles tilfredse med resultatet af denne måling, når der sammenlignes med en måling foretaget den 5. marts i år på samme strækning i tidsrummet kl. 07.18-12.36, hvor ca. 14.000 bilisters hastighed blev kontrolleret.
Af disse kørte 978 hurtigere end de tilladte 80 km/t.
pm