Fortsæt til indhold

En drøm går i opfyldelse

Veninderne Felice Basbøll og Sille Sejersen på sejrsskamlen sammen

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

- Vi har jo altid talt og drømt om, at vi en dag skulle stå her sammen. Nu lykkedes det, jublede Felice Basbøll bagefter. I det hele taget har den seneste uge budt på adskillige triumfer for Hvidovre Skøjte Klubs mange konkurrenceløbere, heriblandt den 10-årige Esandi de Zoysa, der hentede en fantastisk fin bronzemedalje i Springs K-rækken.

Sjællandsmesterskab

Til weekendens “Sjællands Cup 2015” var Sille Sejersen og Felice Basbøll igen ganske få point fra at erobre de absolutte toppladser. Men et teknisk uheld med musikken betød, at Felice Basbøll måtte lade Sille Sejersen stå alene på skammelen med en bronzemedalje. Dagen før hentede den blot 9-årige Elena Jensen fra HSK en superflot sølv i Cubs K-rækken og blev så glad, at medaljen måtte blive om halsen, både da hun skulle i seng og hele næste dag. Flere andre løbere HSK-løbere klarede sig ligeledes rigtig fint. 10-årige Maria Frank fik en fin femteplads i Springs K, hvor Esandi De Soyza blev nummer otte, 11-årige Anna Bech nummer ni og 10-årige Annika Bavnhøj nummer tretten. Om lørdagen opnåede 9-årige Sofia Bandier en fjortendeplads og 9-årige Stella Behmen en 24. plads i Cubs K-rækken, mens Nina Behmen fik en fin tolvteplads i Debs K. Blandt de store piger kom Viktoria Humlebæk, 13 år, på en flot fjerdeplads og Majse Aagaard på en fin femtendeplads i Novice K.