Fortsæt til indhold

Kom til snigpremiere på Hedensted High

Arkiv
Arkiv

Julie Zangenberg, Thomas Ernst og Sebastian Jessen og mange andre brugte en store del af januar måned på Tørring Gymnasium, hvor man optog en ny ungdomsserie, Hedensted High.
I samarbejde med Deluca Film inviterer Hedensted Kommune nu til snigpremiere på den nye danske ungdomskomedie.
Den røde løber rulles ud på Tørring Gymnasium, der som bekendt også har lagt hus til optagelsen af serien.
Til premieren, der starter kl.okken15.30, vises de tre første af i alt seks afsnit i serien. Det er første gang, at hele afsnit vises til offentligheden.
”Nu får vi, og ikke mindst de unge, som er seriens målgruppe, langt om længe udløst spændingen. Vi glæder os derfor til at kunne byde alle interesserede velkommen til snigpremieren på Tørring Gymnasium”, siger borgmester Kirsten Terkilsen i en pressemeddelelse.
I en efterfølgende paneldebat er der mulighed for at stille spørgsmål til nogle af seriens skuespillere, forfatter/instruktør og producenter om at lave Hedensted High.
Til arrangementet er der mulighed for at møde Lars Bom samt to af de unge mandlige hovedrolleindehavere, Thomas Ernst og Casper Harding ligesom man kan tage fotos af sig selv i en kopi af en scene fra serien.
Hedensted Kommune har sponsoreret Hedensted High med 1½ mio. kr. med det klare mål at øge kendskabet til navnet Hedensted. Serien er Danmarks første fiktionsserie produceret til streaming og sendes på Discovery Networks nye streamingplatform Dplay. Hermed følger en markant markedsføring af Hedensted High.
Også Morten Rasmussen, direktør for Deluca Film A/S, glæder sig:
”Hedensted High er banebrydende, både hvad gælder stil og udsendelsesplatform. Hedensted Kommune så tidligt muligheden for at støtte innovation og udbrede kendskabet til kommunen. Det har været en fornøjelse at samarbejde med kommunen og de mange lokale kræfter, der entusiastisk har tilbudt deres hjælp. Især skal Tørring Gymnasium have en stor tak for at lægge hus til et filmhold i flere uger. Vi glæder os meget til at vise resultatet for den danske ungdom.”
Komediens målgruppe er de 14-24 årige og er inspireret af amerikanske serier som eksempelvis Family Guy og South Park.

Premiere

Plottet i Hedensted High er ganske enkelt: Får en af de tre hovedpersoner, Morten, scoret skolens flotteste pige Katrine? De mange små og ret ekstreme sidehistorier til denne scoring fortælles løbende under en politiafhøring, hvor Lars Bom og Carsten Bang agerer politibetjente. Morten og hans kammerat Kåre er nemlig under afhøring, fordi deres fælles ven Tjelle er forsvundet.
Seriens forventes at få officiel premiere 1. okt. på Dplay. Serien kan både ses på en gratis og reklamefinansieret version af Dplay og på en betalings-version uden reklamer. Titelsangen til serien synges af Emmelie de Forest og hedder Hopscotch.

Deltagelse til snigpremieren onsdag den 23. september kl. 15.30 er gratis og alle er velkomne. Tilmelding sker på facebook.dk/hedenstedkommune, hvor premieren er oprettet som en begivenhed.