Tid til at vaske grimme pletter af
De danske mestre har et par ting som skal sættes på plads når modstanderen hedder Esbjerg Energy
Af Peter Rasmussen
Godt nok er vi stadig i begyndelsen af grundspillet, og et par point mere eller mindre betyder ikke så meget. Men æren - den kan man altid spille for. Og det vil de danske mestre i ishockey uden tvivl gøre i aftenens kamp på vestkysten.
Esbjerg Energy, der tager imod i Granly Isarena klokken 19.00, klaskede mestrene eftertrykkeligt i pokalturneringen, og det glemmer man ikke lige med det samme i den lyseblå lejr. Og med et højt-syngende kontingent af medrejsende supportere på lægterne skal der nok blive storm over vadehavet.
SønderjyskE ser ud til at være ved næsten fuld styrke. Daniel Hansen er dog ude med en skade.