Fortsæt til indhold

Video afslørede butikstyv

Arkiv
Mikkel Hansen

En kvinde er blevet sigtet for butikstyveri efter hun tirsdag aften stjal to lagner og et par sokker i Rema1000 på Faversmøllevej i Aabenraa.
Kvinden havde forladt butikken med varerne, men overvågningen fra butikken viste tydeligt, at hun puttede varerne i en taske.
Kvinden blev genkendt, og kort efter blev hun sigtet for tyveriet på sin bopæl. Patruljen fik udleveret de stjålne varer, som nu er tilbageleveret til butikken.