Fødevarestyrelsen advarer om skimmelsvamp i solbærsaften
Arkiv
Danish Bottling Company A/S kalder solbærkoncentrat tilbage, da der er risiko for skimmelvækst i produktet. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om solbærkoncentrat af mærket Gestus Solbærkoncentrat Light i 1 liters flasker.
Produktet kan være solgt i butikskæderne MENY, SPAR, KIWI, Min Købmand, Letkøb samt hos tankstationer, købmænd og kiosker uden for kæde.
Fødevarestyrelsen råder til, at man kasserer produktet eller lever det tilbage til butikken, hvor det er købt, da det er uegnet til indtagelse.