Fortsæt til indhold

Og så er det ikke engang løgn...

Arkiv
Arkiv

Der findes ikke noget bedre end en god historie, og det gør ikke noget, at det hele måske ikke er lige sandt, især ikke hvis fortælleren hedder Michael Nielsen, og han samtidig er dygtig nok til at få det hele til at give mening.

Michael Nielsen er en dreven fortæller, og hans sære, skæve og sjove historier, der har udgangspunkt i en landsby i Vestjylland, er ikke mere hittepåsomme, end der som regel også er en hel del sandhed med i billedet.
Udover at være en dreven fortæller er Michael Nielsen også teolog og forfatter. Han har tidligere været sognepræst og højskolelærer, og i dag fungerer han som valgmenighedspræst i Ryslinge på Fyn.
Michael Nielsen kan opleves i Jerne Sognehus mandag den 2. november kl. 14.00, hvor han fortæller Sandfærdige løgnehistorier.