Fortsæt til indhold

Jubel-dirigenten blev taget med "bukserne nede"

Arkiv
8mads-

Men ellers gik det vist efter Hyrups programlægning, og med over 400 i Medborgersalen fik Hvidovre Musikskole et pænt rejsekassetilskud til de forestående genbesøg og koncertarrangementer, bl.a. på de dansk-vestindiske øer. Og Bjørn Hyrup fik et 25 års jubilæum, der oversteg alle forventninger hvad angår solistoptræden, Brassbandorkestrets formåenhed og ikke mindst dets medlemmers hittepåsomhed. At publikum også var tilfredse med denne musikalske eftermiddagscocktail fremgik af taktfaste klapsalver og stående ovationer.

En fantastisk lærer!

Der blev kun holdt en enkelt tale. Men det var til gengæld med rigtig flotte ord fra den tidligere leder af Hvidovre Musikskole gennem en lang årrække, Holger Steinrud, der bl.a. fremhævede Hyrup som en fantastisk lærer og talentudvikler, der havde sat Hvidovre Musikskole på Danmarkskortet og gjort det kendt uden for landegrænserne. Ofte som orkesterleder og arrangør af de mest utrolige, oplevelsesrige musikrejser for de unge. Meget af det Hyrup lagde på bordet, troede vi var umuligt, men ikke for ham, understregede Steinrud. Men ellers stod der ene og alene herlig musik, sang og sjove indslag på dagens jubilæumsprogram. Fra overflødighedshornet kan vi bare nævne,- Lene Siel som en skøn Evita i “Don’t cry for me Argentina”, Dario Campeotto var på toppen som Tony Bennett i italiensk stil og vi fik også “To lys på et bord” og selvfølgelig “Angelique”. Publikum gav også stort bifald til dagens norske gæst, opera- og musicalsangeren Stephen Brandt-Hansen, - en solist i international klasse. Af andre herlige indslag kan nævnes, trompetsoloer af Miguel Vangborg og Bo Fuglsang, et imponerende irisk violin- og dansenummer af jubilar-fruen Louise Hyrup, samt en gæstesang af basunspilleren Søren Frederiksen. Og sådan fortsatte det eftermiddagen igennem, afsluttende med et ekstranummer - også uden dirigent Hyrups viden og medvirken - hvor man diskede op med en kavalkade af Brassbandets vidtfavnende repertoire, igen med svigersøn Bo som dirigent.