Fortsæt til indhold

Skaterbanen er også for de mindste

Arkiv
Arkiv

Hanne Dam, byrådsmedlem for Socialdemokraterne
Lykkegårdsvej 29 A
6000 Kolding

Jeg er medlem af fritids-og idrætsudvalget, og vi vedtog på sidste møde at give børn fortrinsret til Skaterbanen lørdag og søndag fra klokken 9.00 – 11.00. Jeg kan høre, at det har skabt debat i medierne.
Først vil jeg sige, at skaterbanen er og skal altid være en skaterbane for skatere! – ingen tvivl om det. Vi har lavet et unikt projekt, hvor vi kan opfylde de behov, som skaterne har. Det har selvfølgelig trukket mindre børn til, som også ønsker at kunne lære at skate, og det er jo positivt.
Skaterbaner er bare ikke lige legepladser. Det er jo som formanden for Skate6000 – Morten Leerskov udtaler, en ekstremsport som udføres der. Og det SKAL der være plads til.
Grunden til at jeg stemmer for fortrinsret om formiddagen er, at jeg har boet i midtbyen og med egne øjne set – mens jeg luftede hunden – at skaterne ikke benyttede det tidlige tidspunkt. Så hvis der opstår problemer eller opgaver håber jeg, at Skate6000 vil kontakte mig eller en anden fra udvalget, og vi kan få det løst. Vi har alle en interesse i, at Skaterbanen har de bedste vilkår her i Kolding.