Fortsæt til indhold

De bærer dig gennem livet

Arkiv
Arkiv

'Fødder der bærer dig gennem livet' er overskriften for næste arrangement i Café Solskin.
Sunde fødder kan være mange ting, men i forbindelse med et besøg af Morten Rasmussen vil fokus være på at styrke det fundament, som bærer vores krop gennem livet.
Morten Rasmussen vil fortælle om og vise forskellige øvelser, som vi alle kan lave i vores hverdag. Formålet med alle øvelser er at styrke netop de muskler, som sikrer, at vi går og kan komme sikkert igennem hele livet.
Korrekt fodstilling kan også give forbedringer i den generelle sundhed, da underbenets stilling i forhold til knæ, hofter og ryg jo påvirkes af føddernes stilling. Lige som husets fundament har indflydelse på, om murværk slår revner.
Morten Rasmussen vil derudover gennemføre analyser på nogle frivillige, for derigennem at få en dialog omkring holdning, smerter, og hvad vi kan gøre for at forbedre vores holdning.
Det foregår i Sundhedscentret på Grundtvigsallé 150 i Sønderborg torsdag den 29. oktober, hvor caféen åbner kl. 18.30, hvor der kan købes kaffe og the. Foredraget starter kl. 19.