Fortsæt til indhold

32-årig kvinde anholdt for bedrageri

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet foretog tirsdag formiddag kl. 10.35 anholdelse af en 32-årig kvinde fra Køge, som blev sigtet for bedrageri i forhold til udlejning af en lejlighed.
Dagen før – mandag – havde en mand fra Solrød responderet på en annonce i et internetbaseret medie om udlejning af en lejlighed i Køge.
Manden havde fået kontakt til en kvinde, som fik depositum kontant udbetalt for et lejemål, som kvinden formentlig reelt ikke ville udleje.
Da manden kort anede uråd, anmeldte han sagen til politiet.
Den 32-årige blev sigtet for bedrageri og løsladt efter afhøring til sagen, som senere vil finde sin afslutning i et retsmøde, som hun indkaldes til.
pm