Dronningborg på verdenskortet med en samling malerier
Claus Ørsted er både cykelsmed og galleriejer, og som en del af Dronningborg Historier kommer han og fortæller om særligt udvalgte værker i sin samling af malerier
Torsdag 19. november klokken 14.30-16.00 er Claus Ørsted klar til at vise sine udvalgte malerier frem i Brugerhuset, Dronningborg Områdecenter, Egholmsvej 2, og med sine mange muntre fortællinger og krøllede kommentarer er han med til at sætte gang i hukommelsen.
Maleriernes eftermiddag er arrangeret i et samarbejde mellem Brugerhuset, Dronningborg Områdecenter, Foreningen Dronningborg Historier og Randers Bibliotek Øst.
Dronningborgs historie fortælles af de mennesker, der er vokset op og har boet i Dronningborg og omegn.
Ved fælles hukommelse og personlige fortællinger beriges den samlede historie om Dronningborg. De personlige skildringer af livet i bydelen kan senere findes på Randers Stadsarkiv og på foreningens hjemmeside www.donline.dk.
Der er fri entré til arrangementet og ingen tilmelding.