Fortsæt til indhold

Det rigtige tidspunkt!

Fodboldformand Martin Krogh-Jensen om beslutningen om at stoppe samarbejdet med træner Thomas Westh Hansen

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Men vi fandt, at spillertruppen manglede energi, og den skulle tilføres fra en anden side end hos Thomas Westh Hansen. Holdet trængte til en frisk og ny start, og her er tidspunktet nu det helt rigtige. Vi har en forholdsvis lang pause inden oprykningsspillet går i gang, og den nye træner får tid og ro til at bygge et nyt team op omkring sig... - For os i bestyrelsen var det et naturligt valg, at ansætte Christian Iversen som ny cheftræner. Han er vellidt og respekteret af spillertruppen, og han kender truppen til bunds. Selve opbygningen af det nye hold er allerede i gang...

Beæret og ærgerlig

Cheftræner Christian Iversen: - Jeg er både beæret over at få muligheden for at stå i spidsen for Hvidovre samtidig med, jeg også er ærgerlig over, at samarbejdet mellem Thomas Westh Hansen og jeg slutter. På hans vegne er jeg ked af det, så der er en dobbelthed i mine følelser og tanker... - Thomas Westh og jeg var gode til at supplere hinanden. Jeg er en anden type end ham, hvor jeg har en rolig tilgang til problemer og især kommunikationen til spillerne.... - Det er nogle af de kompetencer Martin Krogh-Jensen efterlyser, og så taler vi løbende om de øvrige forventninger til mig. Spillerne skal jo forholde sig til en anden person, og her er jeg fortaler for det åbne miljø, hvor alle har mulighed for at byde ind med tanker og idéer. Der vil dog ikke være tvivl om, hvem der i sidste ende er ansvarlig og tager beslutningerne. Jeg stiller store krav til mig selv og spillerne og forventer, det bliver den måde, vi agerer på i forhold til hinanden... - Jeg skal have en assistent, og jeg har nogle emner på blokken, som jeg skal vurdere i forhold til at styrke træner-teamet. Det er vigtigt, at man hele tiden har fokus på både sig selv og spillerne, og her kan et par ekstra øjne se ting, jeg måske ikke ser... Anfører Christopher Østberg: - Spillertruppen har ikke talt om trænerskiftet. Det har vi ikke haft tid til. Men når situationen nu er, som den er, er tidspunktet velvalgt i forhold til den overordnede planlægning omkring holdet...