Så er han på banen igen!
Kæmpernes Ole Irgens, er på banen igen, og indleder den nye sæson 5. november, hvor dørene åbnes fra kl. 12.00. - Jeg har været rundt hos vores leverandører for at reservere fine præmier til vores bankovenner. Og hvis jeg ser et godt tilbud et sted, ja, så ryger det oveni. Hos Kæmperne glæder vi os til det hyggelige og sociale samvær under og mellem spillene, fortæller Banko-Ole. Kæmpernes bankospil er blevet en eftertragtet tradition, som mange af foreningens venner med længsel ser frem til. Og skulle man være uheldig at gå tomhændet hjem denne dag, ja, så kan der tages revanche torsdag 19. november, hvor Kæmperne byder på et nyt spil - ligeledes med start kl. 13.00. Årets julebanko - selvfølgelig med ekstra julegodter - finder sted søndag 6. december og søndag 20. december.