Mand gav bilist to knytnæveslag
key
Torsdag ca. kl. 09 kørte en bilist af Gammel Køge Landevej og lavede en sammenfletning, hvor bilen bagved dyttede meget. Da de to biler ved næste lyskryds begge holdt for rødt, steg passageren af bilen bagved ud og gik op til føreren af den forreste bil og gav to knytnæveslag.
Manden der begik trafikvold beskrives som: Mand, dansk af udseende, 185-190 cm., muskuløs kropsbygning, kortklippet hår med lyst rødligt skær. Han var iført hvidt arbejdstøj.?
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.