Fortsæt til indhold

FynBus indsætter ekstra advents-busser

De næste fire søndage kører der flere busser, end du er vant til

Arkiv
Arkiv

Søndag bliver til lørdag det næste stykke tid i bussammenhæng.
FynBus skriver i en pressemeddelelse, at de regionale ruter og de odenseanske bybusser skal kører efter lørdagsplanen de næste fire søndage - 29. november, 6., 13. og 20. december.
Det betyder, at busserne kører hyppigere, end de ville på en normal søndag.
I Odense by kan man om søndagen også benytte de små citybusser, der kører omkring centrum og havnen hvert 10. minut, som de normalt ville gøre på en lørdag.
Når den sidste gløgg er drukket, og det nye år nærmer sig, vil der som sædvanlig være en smule forvirring omkring bussernes afgangs- og ankomsttider, da der er flere helligdage i den periode.
Herunder kan du få et overblik over, hvilke planer busserne kører efter. Ellers kan du holde dig opdateret på Rejseplanen.dk.
Hvordan kører busserne omkring jul og nytår?

  • Juleaftensdag kører busserne efter søndagsplanen og holder desuden pause i tidsrummet ca. 17:30 – 21:00.
  • 25.-27. december kører de efter søndagsplanen.
  • 28.-30. december kører busserne efter hverdagsplanen, men pendler- og skoleafgange – markeret med rød/blå og S/P i køreplanen – kører ikke. Uddannelsesruterne kører heller ikke disse dage.
  • Nytårsaftensdag kører busserne efter lørdagsplanen, og 1. januar efter søndagsplanen.
  • Natbusserne kører natten mellem d. 25. og 26. december, natten mellem d. 26. og 27. december og natten mellem d. 31. december og 1. januar. Der kører ikke natbusser natten til d. 25. december og 2. januar