Fortsæt til indhold

Køge-sejr i sandt drama

Arkiv
Arkiv

HÅNDBOLD: Der var drama for hele entreen, da Køge og Ajax København lørdag eftermiddag satte hinanden stævne i 1. Division i herrehåndbold i Rishøjhallen.
Det var et Køge-hold der var sultne efter sejr - og efter en pause på to uger på grund af landskampe i sidste weekend atter var fit for fight.
Køge leverede en klassekamp. Holdet satte sig på begivenhederne fra første sekund og gæsterne fra Ajax kom aldrig foran i kampen.
Køge kunne gå til pause med føring på 13-10 og formåede at holde fast kampen ud - bl.a. koncentreret angrebsspil med topscorer Frederik Nielsen helt på toppen og målmand Jacob Hvid Hansen, der leverede en række flotte redninger.
Køges sejr blev på 24-23 efter en nervepirrende og vanvittigt spændende afslutning.
Jubelen i Køge-lejren og hos de trofaste fans var stor - og med sejren fik Køge kontakt til de foranliggende hold. Næste weekend kan holdet komme endnu tættere på de foranliggende mandskaber, hvis udekampen mod Otterup HK giver udbytte. Den kamp spilles lørdag den 21. november kl. 16.00 i Otteruphallerne.
Topscorer for Køge blev Frederik Nielsen med 6 mål, Frederik Jensen og Mads Vejby Hansen scorede hver 4, Jacob Bønnelykke 3, Rasmus Bøye 2, Jacob Hvid Hansen, Mathias Brandt og Nicklas Rasmussen hver 1 mål.
pm

Frederik Jensen fyrer kanonen af og scorer et af sine 4 mål. (Foto. JCJ).
Mads Vejby Hansen stiger til vejrs og banker bolden i nettet. (Foto: JCJ).
Frederik Nielsen blev Køges topscorer med 6 fuldtræffere. (Foto: JCJ).