Ny mand i spidsen for bestyrelsen
Møbelvirksomheden International Furniture i Ørum har fået ny bestyrelsesformand
Ved generalforsamlingen i maj blev Dennis Friis Thaagaard valgt som bestyrelsesformand i International Furniture. Han afløser advokat Ole Jensen, som blev næstformand.
International Furniture A/S er en hurtigt voksende møbelvirksomhed med hovedsæde i Ørum Djurs. Virksomheden har det seneste år fået en del hæder, og er blandt andet udnævnt til Årets Erhvervsvirksomhed på Djursland 2015 af Djurslands Erhvervsråd. Desuden blev virksomheden runner-up til Region Midts Vækstprisen 2015, kun slået af tøjvirksomheden LauRie. Man forventer at få den tredje Gazellepris i streg ved efterårets kåring.
Dennis Friis Thaagaard har en baggrund som direktør for flere selskaber, blandt andet TDC Internet og DSV Transport i Polen. Han har arbejdet i Udenrigsministeriet i en årrække, og har tidligere været rådgiver for Forsvarsledelsen i køb af nye jagerfly. Han er uddannet cand.merc. og MBA, og er sprogofficer i polsk fra Forsvaret. Dennis Friis Thaagaard er nu direktør for virksomheden Sustainor i Grenaa, som rådgiver danske virksomheder i socialt ansvar (CSR) og bæredygtighed.