Fortsæt til indhold

Køge vært for byarkivernes årsmøde

Arkiv
Arkiv

KØGE: Over 60 arkivarer fra hele landet samles i denne uge - torsdag og fredag - på Hotel Niels Juel i Køge.
Det er ODA, Organisationen Danske Arkiver, der står bag det store arrangement. Det er første gang, at Køge er værtsby for organisationens årsmøde, hvortil der kommer deltagere fra hele landet.
I to dage skal deltagerne fordybe sig i en lang række emner og problemstillinger, som alle arkiver har til fælles i det daglige arbejde med at sikre vores fælles kulturarv.
Der er alt lige fra emner som forskelle i arkivorganisationer og ophavsretsjura over formidling og arkivalier af enestående national betydning. Deltagerne får inspiration, netværk og viden med hjem fra mødet.
Rigsarkivar Asbjørn Hellum åbnede årsmødet for de mange deltagere. Arkiverne i ODA indgår som en del af det samlede landskab af institutioner, der beskæftiger sig med og sikrer kulturarven. De danske arkiver har meget righoldige samlinger. De er med til sikre nem adgang til kulturarven for alle.
- Fra Køge Arkivernes side er vi meget stolte over, at årsmødet denne gang ligger i Køge. Vi glæder os til at vise vores skønne by frem for kolleger fra hele landet, fortæller leder af Køge Museum og Byarkiv, Birte Broch.
pm