Fortsæt til indhold

Julestue med nisser og nørkleri

Arkiv
Arkiv

Som det er kendt fra tidligere år, afholder Nørkleklubben i Løget Kirke igen julestue i november måned. I år er det den 21. november klokken 10-12.
Som altid har damerne og en enkelt mand knoklet året igennem for at få selv den mindste nisse klar til julestuen. Sagen er nemlig den, at end ikke er forrige års julestue overstået inden Nørkle klubbens leder Jonna Pedersen står klar med nye opgaver til dammerne og den ene herre, for i julestuen er det ikke noget med at hvile på laurbærrene, nej det handler om at holde sig i gang og have noget at give sig til.
Og selvom julestue produktionen er godt i gang, også i foråret og sommeren, så er humør og stemningen alligevel og arbejdet bliver gjort med omhu og respekt.
Dette års julestue vil igen blive indledt med en kort andagtsgudstjeneste kl. 9.30, inden julestuen, ved sognets nye præst Christina Laursen, som også er hende der har fået æren af at åbne julestuen og klippe snoren kl. 10.00.
Som tidligere er der tombola, salgsbod og fiskedam og ikke mindst kaffebod med æbleskiver og gløgg. Nørkleklubben håber at mange vil finde vejen til Løget Kirke og julestuen.